I denne uge var min mor og jeg også så heldige at besøge søde Karina i Karmamejus showroom, hvor vi blev præsenteret for nyhederne. Som altid er et besøg hos Karmameju ren forkælelse – hvis vi kunne, så besøgte vi dem en gang om ugen.
Vi startede med den lækreste morgenmad – alt økologisk naturligvis – skøn te, lækker smoothie og ren velvære for sjælen. Vi fik fremvist den nye loungewear kollektion, som vi har besluttet os for at forhandle fra marts – ih det glæder jeg mig til. Det er nemlig tøj, jeg kan være i med min voksende mave! Og så testede vi den nye body scrub – huden blev silkeblød.
Og så går man jo aldrig fra Karmameju uden en lille gave. Moderen fik et smukt tørklæde fra den nye kollektion – kan både bruges til halsen, men også som saron til sommer udover bikinien. Derudover en lækker Calm Balm i travel size og en notesbog. Og så fik Baby Boy et mini fleece tæppe i lys grå, som jeg kan svøbe ham i, når han er nyfødt og lækker.



